Søren Stenderup
❤️ Click here: Laere at elske s?ren stender
Men i hvert fald jeg er modstander af, at homoseksuelle skal kunne indgå ægteskab i kirken. Det kan ingen være uenig i.
Straks blev jeg ringet op af en mand, der spurgte, om det behøvede at være med konen. Hvad betyder et fælles perspektiv på tro for et forhold, og hvad betyder troen, når kærligheden går istykker?
Søren Stenderup - Jeg bor i København med min kat Marco, og med min kæreste.
Teksten denne uge: 18. Siden udbygges løbende og der kan være stor forskel på stofmængden på hver side. En række nyttige basisredskaber er der altid. Bibelselskabet Den norske kirke har denne søndag 19. En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage. Til eksegesen: Hele kap 22 er bygget op over den jødiske påskesamtale. Så i kapitlet som helhed er det herre-spørgsmålet som er det vigtige - i perikopeudsnittet er sidestillingen mellem de to sært ubegrundet. Haenchen Der Weg Jesu finder det på ingen måde udelukket at stedet er en tidlig kristen skriftfortolkning, med målet at overvinde den faktiske mangel på et ordentligt davidisk slægtskab. Det kan ingen være uenig i. Gud er Gud - i selve tanken om Gud ligger, at han må begrunde alting og være altings målestok. Det har hele tiden været en del af Moseloven. Men det er en afsløring af, at det , der allerede er kendt, viser sig at forvandle sig til det uforudsigelige: Meningen med livet, Loven, begrundes i kærligheden, der altid bevæger sig og bliver bevæget. Ikke bare hvordan, som vi plejer at nøjes med i teknologiens verden. Er Jesus det, så er han Davids søn, så er han Kong Davids arvtager. Var Jesus denne nye magtfyrste, ville hans magt og herredømme være at sammenligne med kongens, fyrstens eller politikerens magt og herredømme. Sagt anderledes ville Jesu budskab være af ren politisk art. Kristendom og politik ville være een og samme ting, men her sættes der skel! Jesus er ikke Davids søn, men han er Davids herre... Selv om Gud står over alt, så er det alligevel i evangeliet, at han vil kendes. Vi kender kun Gud gennem mennesket Jesus af Nazareth, for her er det eneste sted, hvor han fuldt ud giver sig til kende... Det er netop det budskab, som kirken skal forkynde også i mødet med andre religioner - og da særligt i mødet med islam, hvor både Kristus fornægtes og religion og politik flyder fuldstændig sammen. Her er der ingen forskel på Guds lov og kongens lov, eller på, hvad der hører kejseren til, og hvad der hører Gud til. Her gøres Allahs lov simpelthen til en politisk styreform. De var alle sammen blindgyder, men sandheden måtte være et eller andet sted derude. Sandheden, der ville gøre livet værd at leve og fylde tomrummet i hans hjerte. Men der var en ting, der slog ham jo mere han gik ind i religionerne - der var en fælles tråd i det hele: Personen Jesus Kristus. Nogle kaldte ham Guds søn, andre sagde han var en profet, andre, at han var en åndelig mester, der var opsteget til Himmelen. Selv Buddha mente, at Jesus var OK. Det var forskelligt, hvad de sagde om Jesus, men det var alt sammen positivt. Jesus selv sagde, at han var den eneste vej til Gud. Så måske skulle man give Jesus en chance - ikke kirken og organisationerne, men personen Jesus. Så Keith Green åbnede sit hjerte for Jesus, uden rigtig at vide hvem Jesus var, og hvad det kunne føre til. Hvornår træder vi i aktion? Det giver teksten til denne søndag et svar på. Vi har hørt det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og om at elske vor næste. Og det handler ikke om, som mange påstår, at vi først skal lære at elske os selv, før vi kan elske Gud og hinanden. Hvis der er en ting vi er gode til, så er det til at elske os selv. Det er ikke fedme og overvægt der er vestens største problem. Med fede egoer og overvægtige jeg'er. I lutherdommen er det sådan, at vi elsker Gud gennem vor næste. Og derfor bliver vor næste vort stikord. Hvornår er det vi drøner ind på scenen som en anden skuespiller og træder i funktion? Det er når vi møder vor næste. Det gælder derfor om, som Søren Kierkegaard udtrykker det, at være opmærksom på, når ens stikord kommer.
Dem med spørgsmålene Svar: Kære læser. Men i det hele taget, ring han af mennesker. Så i kapitlet som helhed er det herre-spørgsmålet som er det vigtige - i perikopeudsnittet er sidestillingen mellem de to sært ubegrundet. Vi er ikke kammerater med Gud. Det er ikke fedme og overvægt der er vestens største problem. Normalt vinder jeg aldrig penge fra ring eller skrabelodder, og finder aldrig penge på gaden, så da jeg fandt de 500,- blev jeg så glad og tænkte dem havde jeg da ikke fundet hvis det ikke var fordi jeg troede på mig selv, at jeg sagtens kunne være en af de personer der faktisk har det godt og kan være heldig. Og for det tredje er der ikke u og fart over sporten. Hver gang blev jeg svimmel og fik laere at elske s?ren stender fødder. Er altid gået all in, når jeg har mødt kærligheden. Faktisk tager han næsten kun faste kunder, og kunder der kommer på anbefaling af andre kunder.
